Tysk torpedobåd overgiver sig efter besættelsen - 1945
Fyn Top artikler

Henry Rasmussens Yacht- og Bådeværft

Henry Rasmussens Yacht- og Bådeværft A/S blev til i 1941, da Henry Rasmussen overtog Webers Skibsværft i Gammel Hestehauge.

Dansk-tyskeren Henry Rasmussen tjente godt på at arbejde for tyskerne, og nogle kilder anslår at 97% af hans indtægt kom fra den tyske Kriegsmarine.

Natten mellem den 5. og 6. maj blev 8 motortorpedobåde af typen S-100 trukket ud i mørket, og kort før midnat hørtes en uforklarlig række eksplosioner ude fra Lunkebugten, der stammede fra sænkningen af det tyske materiel, for at forhindre at det faldt i de allieredes hænder.

Da den tyske besættelse ophørte, konfiskerede den danske stat bådeværftet, da Henry havde gjort en “aktiv indsats for tyske interesser”.

I 1947 overtog Bruun og Kaufmann værftet, i håb om at eksportere lystbåde til USA under navnet “Svendborg Sund Yacht- og Bådeværft”

De forsvundne motortorpedobåde

4 af de 8 både blev fundet af dykkere i 1995. Det diskuteres om de sidste 4 blev sænket et andet sted, eller om deres eksplosioner var kraftige nok til at de blev helt bortsprængt.

En af de sænkede motortorpedobåde der blev sænket efter befrielsen.

Motorbådenes ophav, og skæbne er ikke dokumenteret, men det menes at der er tale om helt nye skibsskrog, der var ved at blive klargjort til tjeneste.


Dette bakkes blandt andet op af at man mener at have tal på alle klasse S-100 bådene der er indtrådt i aktiv tjeneste. Her figurerer disse ikke under tab, desuden mangler de genfundne vrag flere hoveddele, bl.a. deres motorer.

Der spekuleres i at der skulle være tale om torpedobådene S 229, S 230, S 231 samt S 232, der havde forladt Schlichting skibsværftet i Travemünde. Disse havde forladt værftet uden montage af udstyr.

Andre kilder mener at bådene fra Schlichting værftet burde have motorer monteret på værftet, og at bådene hos Henry skulle være fremstillet på værftet Lürssen, fra serien S 307 til S 321.

Man kunne foranlediges i at tro at man fokuserede på at få skrogene færdige så hurtigt som muligt på de større værfter, og efterfølgende fik monteret motorer og våbensystemer hos mindre værfter og bådebyggerier som dette i Svendborg.

Tysk torpedobåd overgiver sig efter besættelsen - 1945
Tysk torpedobåd overgiver sig efter besættelsen – 1945

Man har bragt 26 propeler op fra de fire både. 21 af disse lå opbevaret i den ene båds motorrum.

Desuden har man fjernet overbygningen fra det ene vrag, for at bruge den på en af de få tilbageværende både, S 130, der er ved at blive restaureret i England.

Hvis du kender mere til Henry Rasmussens Yacht- og Bådeværft, eller de sunkne motortorpedobåde i Lunkebukten, så er du mere end velkommen til at efterlade en kommentar nederst på siden.

2 thoughts on “Henry Rasmussens Yacht- og Bådeværft

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *