Københavns Rådhus under opførsel - August 1899
Hovedstadsområdet

Københavns Rådhuse

Der har gennem tiden været seks forskellige rådhuse i København. De første 5 lå i området omkring Gammeltorv, inden det nuværende blev opført ved det daværende “Halmtorv” (efterfølgende omdøbt til “Rådhuspladsen”).

Københavns første rådhus

Det første rådhus blev opført i 1200-tallet.
Man ved ikke med sikkerhed hvor det lå, men man mener at det lå omkring Gammeltorv.

Københavns andet rådhus

I slutningen af 1300-tallet opførtes hovedstadens andet rådhus.
Bygningen lå mellem Nørregade og Studiestræde, og blev overtaget af Københavns Universitet i 1429.

Københavns tredje rådhus

I 1479 opførte man det tredje rådhus på Gammeltorv.
Christian den 4. byggede tårn på ejendommen, samt gavle i renæssencestil mellem 1606 og 1610.
Efter Københavns store brand blev resterne revet ned og fjernet i 1728.

I dag er dette rådhus foreviget som et maleri i det nuværende. Det kan ses over en indgang til borgerrepræsentationens forhandlingssal.

Københavns fjerde rådhus

Da resterne af det foregående rådhus var revet ned, opførte Johan Conrad Ernst og Johan Cornelius Krieger i 1728 et nyt, samme sted som det gamle.

I rådhusets kælder havde man et arresthus. Interessant nok lå der også et værtshus.
Også dette rådhus brændte i 1795.

Københavns femte rådhus

I 1815 opførte man det femte rådhus på Nytorv. I 1872 måtte man på baggrund af Justitsministeriets beslutning om at dele rådhuset og domstolen op i to separate funktioner lede efter et nyt sted at huse den ene part.
Man valgte at bygge et nyt rådhus, og lade domstolen blive i det gamle. Bygningen fungerer stadig den dag i dag som Københavns Byret

Københavns sjette rådhus

Det nuværende rådhus, blev opført af arkitekt og bygmester Martin Nyrop, i årene 1894 til 1905.

Københavns Rådhus under opførsel - August 1899
Københavns Rådhus under opførsel – August 1899

Man havde i den forbindelse fjernet en del af voldene, Gyldenløves Bastion med tilhørende Lucie Mølle for at gøre plads. Den nuværende “Rådhuspladsen” fandtes allerede, men havde navnet “Halmtorvet”.

Lucie Mølle, ved den nuværende Rådhusplads i det centrale København - 1885
Lucie Mølle, ved den nuværende Rådhusplads i det centrale København – 1885

Selve opførslen var et stort projekt, og der gik også en årrække før det nye rådhus var indflytningsklart.

Byggeriet

Opvarmning af rådhuset skete ved hjælp af damp, og blandt andet Dansk Isoleringsfabrik, var involveret i at isolere rørene mellem kedel og varmegivere.

Kjøbenhavns Raadhus Bibliotek - 1898
ExLibris mærke fra Kjøbenhavns Raadhus Bibliotek – 1898

5 thoughts on “Københavns Rådhuse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *