Prøvestenen
Søfortet Prøvestenen opførtes som en del af Københavns Befæstning. Den første udgave af fortet blev bygget samtidigt med Tre Kroner Fort i 1713.
Det første fort blev dog nedlagt allerede i 1767, for derefter i årene 1859 til 1863 at blive udbygget til det der er fotografier af her på siden.
Navnet “Prøvestenen” fik det efter et af de tre orlogsskibe, der sammen med en flydedok blev sænket på stedet, for at etablere et fundament at bygge det oprindelige fort.
I midten af 1800-tallet var fortet dog så medtaget at man valgte at erstatte det primitive skibsvrag baserede fort, med en bastant kunstig ø af sten.

Fortet i dag
I 1950’erne blev fortet forbundet til land via en mole, og man udvidede arealet for at olietankere kunne lægge til med deres last. Samtidigt blev det kaldt for “Benzinøen”.
Som årtierne gik voksede øen, og i dag er det et kæmpe industrianlæg med endeløse rækker af olietanke.
Fortet er dog ikke helt forsvundet, da toppen med kanonstillinger stadig kan skimtes, sammen med et stykke af den oprindelige ydermur.

Området er i dag stærkt forurenet.

One thought on “Prøvestenen”