De Danske Cichoriefabrikker
De Danske Cichoriefabrikker A/S kendes i dag mest fra deres kaffeerstatningsprodukt “Rich´s” der havde sin storhedstid under anden verdenskrig, hvor kaffe var en mangelvare.

Selskabet blev til ved en fusion mellem 6 forskellige cikoriefabrikker, og i 1897 blev også “C. F. Rich & Sønner” en del af virksomheden.
De Danske Cichoriefabrikker opførte hovedsædet Richshuset på Rådhuspladsen i København i årene 1934 til 1936, hvor de holdt til indtil 1969.
Før lå Centralhotellet på adressen.
Richshuset ligger stadig på Rådhuspladsen 16 og kendes primært for det store neon thermometer, og de gyldne vejrpiger i tårnets top.

En af de mange måder fabrikken reklamere på, var at udgive bøger til børn, hvor deres navn tydeligt fremgik af omslaget.

De Danske Cichoriefabrikker udgav også en række mærkealbum, hvor man skulle klistre samlemærkater i fra deres produkter. Dette var naturligvis for at sikre at kunderne fortsatte med at købe Rich’s produkter, og gerne et par ekstra pakker for at få de sidste mærker.




En stor del af produktionen blev fremstillet på deres fabrik “Rich’s Kaffesurogat Fabrikker” i Valby









Richshuset ligger stadig på Rådhuspladsen 16:
Rich’s Kaffesurogat Fabrik lå på Gerdasgade 3-5 i Valby:

One thought on “De Danske Cichoriefabrikker”