Carl Christiansen & Søn
Carl Christensen åbnede et værksted med forhandling af biler på hovedgaden gennem Høng.
I en periode blev der forhandlet Shell benzin, og der stod to standere, samt en pumpe til 2-taktsbenzin på fortovet, nærmest i skyggen fra genboens store skilt med Gulf benzin.
Carl Christensen optog sin søn, Erik Funch Christensen, som kompagnon og medejer i virksomheden i 1946. 1. januar 1959 blev Erik eneejer.
Erik var i 1960 automobilhandler, autoværkstedsejer, samt VVS’er med oliefyrs service.
Desuden var han medlem af bestyrelsen for Høng Handel- og Industriforening, samt menigt medlem af Holbæk Amts Smedemesterforening.
I dag er det tidligere værksted integreret som en del af Høng Gymnasium & HF, selvom en del af ejendommens oprindelige features stadig kan findes.
Lauritz og Knudsen kontakterne fra 1934 tyder på at det var her værkstedet blev opført, desuden er “værkfører buret” med sit glasparti bevaret. I dag er glasset nænsomt dækket af et lag maling, men bevaret.
“Buret” anvendes dog i dag som rengøringsrum.
Den karakteristiske firkantede bygning er opført i 1913, og ifølge BBR er den seneste større ombygning foretaget i 1984.
Slagelsevej 1, 4270 Høng
Hvis du har yderligere information om Carl, hans søn Erik Funck Christensen eller om deres værskted Carl Christensen & Søn, så er du mere end velkommen til at henvende dig, eller skrive en kommentar.
6 thoughts on “Carl Christiansen & Søn”