Den Danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig
Den Danske modstandsbevægelse var i begyndelsen af anden verdenskrig ganske ustruktureret, og bestod af små isolerede grupper der arbejdede uafhængigt af hinanden.
Først senere blev modstanden organiseret, blandt andet med hjælp af briterne, der også sørgede for nedkastning af våben, sprængstoffer og andre nyttige materialer.
Modstandsbevægelsen stod for indsamling af informationer om de tyske troppers bevægelser, våben, byggerier og meget mere.
Senere begyndte man at sabotere tyskerne samt danske kollaboratører og at likvidere folk der stod i ledtog med dem.
BOPA
BOPA stod for Borgerlige Partisaner, der tidligere hed KOPA / Kommunistiske Partisaner. Stiftedes i 1942, og ændrede navn til BOPA i 1943.
BOPA stod bag en del sabotageaktioner med hjemmefremstillede bomber.
Churchill Gruppen
Churchill gruppen opstod i Aalborg i 1940, og var dermed en af de første modstandsgrupper i Danmark.
Den Danske Brigade
Den Danske Brigade blev dannet i Sverige, af tidligere danske soldater og modstandsfolk, der havde måttet flygte.
Holger Danske
Holger Danske udførte en lang række sabotage aktioner under besættelsen. De to mest kendte medlemmer, var Bent Faurschou-Hviid og Jørgen Haagen Schmith, der var bedre kendt som “Flammen” og “Citronen”.
Holger Danske stod også bag likvideringer som den på Bahns Hotel i 1945
Hvidstensgruppen
Hvidstensgruppen dannedes efter at Ole Geisler succesfuldt modtog den første sending af våben de allierede styrker natten mellem den 11. og 12. marts 1943.
KOPA
KOPA stiftedes i 1942. Navnet var en forkortelse af “Kommunistiske Partisaner”, og allerede i 1943 skiftede de navn til BOPA.
Ringen
Ringen startede som en oplysende forening, men i 1943 ændredes den til at være en aktiv modstandsgruppe.
Studenternes Efterretningstjeneste
Studenternes Efterretningstjeneste (der også gik under navnet SE) udgav et illegalt blad fra august 1942. SE deltog i indsamling af militære efterretninger samt transport af Jøder og andre flygtninge vha hurtigbåde og små fiskefartøjer.
Undergrundshæren
I starten af 1944 blev der med britisk hjælp rekrutteret en undergrundshær, der blev delt op i 7 regioner, og derefter i en række kompagnier, delinger og mindre specialiserede grupper, der stod for organisering, sabotage aktioner mm.
One thought on “Den Danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig”