KBH's Automobil Central og deres Shell benzinstation - 1925
Hovedstadsområdet

Københavns Automobil Central

Københavns Automobil Central lå på Gammel Kongevej, for enden af “søerne”.

Foran værkstedet havde de deres egen Shell benzinstation.

Produktion af biler

I 1914 fremstillede man, en bil, der fik navnet K. A. C. 6/16 HP.
Dermed blev KBH’s Automobil Central en af ganske få bilproducenter i landet.

Bilen var en torpedoformet sportsvogn, der blev drevet af en 4 cylindret motor.

Der blev dog kun fremstillet et lille antal eksemplarer inden produktionen blev indstillet i 1915.

KBH's Automobil Central og deres Shell benzinstation - 1925
Københavns Automobil Central og deres Shell benzinstation – 1925

Anden Verdenskrig

Under WWII udførte Københavns Automobil Central reparationer for den tyske besættelsesmagt.

Den 12. april 1945 gik en gruppe bevæbnede frihedskæmpere ind på værkstedet, hvor de tyske soldater blev afvæbnet. Derefter blev flere sprængladninger fordelt i bygningen inden de blev bragt til sprængning.

Ved sprængningen blev bygningen totalskadet, sammen med henved 40 biler der var parkeret på førstesalen.

Sabotage på Københavns Automobil Central, Gl. Kongevej 13 A.

KBH’s Automobil Central lå på Gammel Kongevej 13, Vesterbro, København

Hvis du har flere oplysninger om Københavns Automobil Central, deres KAC 6/16HP eller tiden under krigen, må du meget gerne dele dem i en kommentar nederst på siden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *