Henning Sadolin
Henning Sadolin drev i mange år et autoværksted, der bar hans eget navn “Henning Sadolin Auto Rep Værksted”
Hennings første autoværksted lå på Amager Boulevard, hvor “Radisson Blu Scandinavie Hotel” ligger i dag. Lejemålet hertil blev dog opsagt af militæret, der ejede bygningen, kort før anden verdenskrig.
Herefter flyttede han værkstedet til Sverrigsgade 4, København S.
Værkstedet havde på et tidspunkt en Land Rover Serie 1 fra 1952, med firmanavnet malet på døren. Landroveren er efterfølgende kommet på Aalholm Automobilmuseum, som et pænt urestaureret eksemplar, og blev bortauktioneret da den lukkede.
Virksomhedens ejere
Henning Sadolin
Henning Sadolin er ifølge bogen “Slægten SADOLIN December 1955”, opført som at være født i Foulum den 1. marts 1906.
Han gifter sig med Ida Angelica Wieder i Dragør den 11. oktober 1930.
I samme bog angives han at være “Automobilmekanikermester”.
Deres søn Ole, der senere overtager værkstedet, bliver født den 28. august 1933.
Ole Sadolin
Ifølge CVR Registeret var virksomheden registreret som Henning Sadolin Auto Rep Værksted med CVR nummer 76679614, mellem 1. januar 1984 og 27. februar 2000. Samtidigt var den registreret under Ole Sadolin med en adresse på Sverrigsgade 4, København S.
Virksomheden var registreret på hjemmeadressen Drogdensvej 27, 2791 Dragør, som opførtes af Henning og Ida i 1940. Da Henning afgik ved døden, overtog Ole barndomshjemmet.
Efter Ole Sadolins død i 2021 nedrives hjemmet på Drogdensvej 27 af den nye ejer, og der opføres en større villa på adressen.
Værkstederne på Amager Boulevard og Sverrigsvej er ligeledes revet ned, for at gøre plads til nybyggerier.
Adresser
Amager Boulevard
Sverrigsgade 4, København S
Drogdensvej 27, 2791 Dragør
Hvis du har yderlig kendskab til Henning, Ole og deres værksted, så hører vi meget gerne fra dig. Enten via en kommentar nederst på siden, eller vha kontaktformularen.
Hvis du ved hvor hans Land Rover endte efter museets auktion, så kunne vi også godt tænke os at vide det.